Til borgere

Hos Kanstrupgaard Forsorgshjem ønsker vi et misbrugsfrit miljø, hvor vi gerne støtter dig i at komme ud af dit mulige misbrug.

Ved indskrivning får du tilbud om at få klarlagt og belyst, hvad årsagen er til, at du er hjemløs, samt få afstemt og koordineret, hvad der skal samarbejdes om under dit ophold.

Under opholdet kan du også få hjælp og vejledning fra en socialrådgiver omkring bolig, økonomi, arbejde mm.

Derudover tilbyder Kanstrupgaard Forsorgshjem også:

Rådgivning og vejledning om økonomiske og sociale forhold

Rådgivning og vejledning om behandlingstilbud i andre regi

Støtte til kontakt til kommunen (støtte til at du får tilbud om udarbejdelse af en handleplan)

Støtte til kontakt til øvrige relevante samarbejdspartnere m.v.

Personlig hjælp og socialpædagogisk støtte

Deltagelse i vores interne drift

Omsorg og pleje som f.eks. kan finde sted ved din egen læge

Der betales 75 kroner per dag for kost, herunder morgenmad, frokost, mellemmåltider og aftensmad, samt vask. Pengene bliver trukket i din ydelse hver måned.

Det koster også 93 kroner per dag at bo her. Pengene bliver trukket i din ydelse hver måned.

På Kanstrupgaard Forsorgshjem hjælper vi også alle sammen til. Det betyder, at alle har et ansvar for, at der ser rent og pænt ud. Kanstrupgaard Forsorgshjem er nemlig dit hjem, om end midlertidigt. Derudover skal man tage hensyn til andre borgere, hvilket blandt andet indebærer, at der er ro om natten.

For at vi er et rart og roligt sted at bo og opholde sig for alle, accepterer vi , efter dansk lovgivning, ikke vold eller trusler, våben, prostitution eller handel med stoffer.

Kanstrupgaard Forsorgshjem

Mølbakvej 56

9560 Hadsund

Tlf. 39 39 30 79

mail@kanstrupgaard.dk

CVR: 41095474